Search the history of over 510 billion pages on the Internet. Search the history of over 505 billion pages on the Internet. Noter til hnpitcl I 1 Horace Walpole. The Popul,ar Noael in England 1770-1800, s. A public domain book is onc thai was ncvcr subjecl. Whcthcr a book is in thc public domain may vary country lo country. Public domain books. Vor moderne Tid, og at den aldrig endnu, naar det virkelig gjaldt, har vanslaegtet fra sit store Ophav.Public domain books belong to the. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of texl is helpful. We encourage the. Please do nol remove it. Do not assume that just. Whelher a book is slill in copyright varics from country lo counlry. Please do nol assume ihal a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manncr. Search the history of over 273 billion web pages on the Internet. Academia.edu is a platform for academics to share research papers. We're trying Google Ads to subsidize server costs. If you are logged in, you won't see ads. The Project Gutenberg EBook of Fra det moderne Frankrig, by Richard Kaufmann Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the copyright laws for your country b. Copyright iiifringcmcnl habil i ty can be quite severe. Google Book Search helps readers. You eau search ihrough llic lul I lexl of this lu mk on llic web. Kn offentligt ejet bog er en bog. Om en bog er offenllig ejeudoui varieret 1 fra. Selvom dette arbejde er kostbart, sa. Hvis du foretager unders. Antag ikke; , at bare fordi vi tror. USA, at v. Om en bog. Antag ikke al en bogs tilstedev. Google Bogsogning. I*. Ingerslev bar jeg til Samlingen af Ordenes Be- . Anvendelse l forskjellige Forbindelser benyttet. Holbeks danske Ordbog som Hovedkilde, men i den Overbevisning, at. Desuden har den ganske unge. Discipel sin v. Man vil herimod kunne indvende, at en meget. Under disse flovedinddeliuger. Denne Orden fraviges imidlertid af praktiske Hensyn. Verbum bruges i overordentlig mange forskjellige. Betydninger , og hvor en anden Ordning vil lette Disciplene lil at. Bette , hvad der navnlig er Tilf. Efter Verbets Betydninger formes de af Verbets. Summe dannede Adjektivers og Substantivers, hvorved Disciplene blive. Da saaledes Verbet. Hovedsagen , blive disse Artikler fuldst. Hvor et. andet Ord end Verbei er Hovedstamme, bliver naturlig lignende Tilf. Paa den anden Side tr. Fibiger har anbe- . Metropolitanskolens Indbydelse s skrift for 1. Hvad der hidtil har v. Jeg har optaget nogle. Prof. Ingerslev, og lad det end v. Da Ordbogen imidlertid saaledos stadig opfordrer til. Betegnelse ved Omskrivning (ved. Adjektiv, Verbum eller en S. Denne er maaske ble- . Til. denne Anvisning er f. Fremmede Ord ere kun optagne. En stor Del tydske med an, be og lignende For- . Ord ere forbigaaede , naar der for dem Ondes. Ord. At en Del Talemaader fin- . Steder i Ordbogen, er dels fremkommet ved denne Oljst. Henvisning, dels ved Vanskeligheden i, hvor ikke Hovedpunktet lig- . Herved spares megen Plads, og. Disciplene v. Dette. Aldeles at for- . Udtryk, som hyppigl findes hos de klassiske Digtere, har jeg. Dog har jeg. fulgt Holbek i al s. Ankomst til Byen: adventus ad urbem; Frafald fra Romerne. Romanis; Had til: odium in (eller Gen.); b) hvor Pr. Ciceros tredie Bog om Pligterne. Ciceronis; det ber. Om de for- . skjellige Maader, hvorpaa Latinen omskriver denne Forbindelse se. B,I,1, a- j; 1. 0. V. Africanus maior, minor) eller an. XIV Forbem. Handelsforbindelse: commercium; . XV. sirakt ug konkret Betydning, medens Latinen enten har forskjeltige. Udtryk eller gjengiver den abstrakte Betydning ved Omskrivning (se. B 1. 11 3, b; V. Opfindelse betegner saavel Handlingen. Handlingens Resultat (res inventa; in ven tuml ; For- . Handlingen at fordre (postulalio) som det, der fordres. Indretning (a) institulio, b) institutum) . Lykke (a) felieitas, b) res secund. Saaledes bar ogsaa Latinen. Udtryk, bvor et abstrakt Substantiv paa Dansk saavel kan. Handling som Tilstand, f. Frelse (som Handling. Tilstand : s. Ung- . Alderdommen: senes; Selskabet: conviv. Gjenstand for Bad, Kjssrlighed: odium, amor. R. Krigen i Afrika: bellum At'ricanum ; en By. Midten: medium ire; i Midlen at Byen: in media urbe; paa. Toppen al Bjerget: in summo monte; d) hvor en Retning an- . Vej igjennem en Slette: iler campestre; arbejde hen. Retning: in contrariutn tendere; de gik bort i. Retning: diversi abierunt; Vejen igjennem Kampanien. Campana. Jernbaand: vin- . Guldkar: vasa aurea. E. en Lov af Roscius: les Roscia; et Ord af Terenlius: verbum. Tcrentianum ; el Vers af Homer: versus Homericus; et Brev fra. Udsagn af Plato: dictum Platonicum. Krigen med. Milhridates: bellum Hilhridaticum ; Forbundet med Romerne. Romanum; ved et saadanl Adjektiv maa hyppigt et sam- . Substantiv gjengives, f. Slavekrig: bellum ser- . Krigen med Tydskland: bellum. Germanis geritur (gestum eat), bellum cum Germanis. Paa denne Haade gjengives ofte. Substantiver, f. Ungdoms- vildfarelse ; juvenilis. Faderkj . XIX. artiflcium accusalorium; en Demagogs Letsindighed (Demagoglet. Bicdig- . hed): levitas popularis. Saadanne. snbstantiviske Udtryk ere is. Disse to Tilstande give Gr. Augustus gik temmelig haardt les paa Agrippa. Da. sagde Feltherren: Augustus gravius in A grippam invectus est. Tilhorerne . audientea; Belejrerne: obsidentes; Forf. XXI. Ankomst: adventens; Ted sin Bortgang: abiens; paa sin. D. Her bruges i Reglen Dativ, sjeldnere ad. Haab om Sejr: spes vin- . Vanskeligheden ved Sejladsen: diffkultas navlgandi, og. Gerundium eller Gerundivum. Grund til Krig med Tydsklaud: caussa belli Germanis. Tilegnelsen af Sproget: linguam discere. Foragt for D. Udtryk, gjengives det. JPPigt P aa Latin ved et Adverbium, f. Dette skeer i Reglen naar et. Substantiv er Objekt for tit Menings- eller Ytrings- . Verbet danner en Talemaade. Akkusativ med Infinitiv efter sig (man kan. Person. som udf. XXVII. Anklagere, L. Sejrherren ved Floden Trebia: qui ad fiumen. Trebiam vicloriam reportavit; han udsendte Spejdere i Egnen. I) hyppigt en relativ Omskrivning. Angivelse af Stedforhold, LE. Bjergene omkring Byen. Pladser i Slagordenen: locus. Byen ved Havet: urbs qu. Cicero til Lenlulus : Cicero S. Lentulo eller Cicero Len- . S. Er et Substantiv i Apposition knyttet til Modtagerens Navn. Reglen eller delte, dog staaer imperatori gjeme f. Cicero til sin Broder Kvintus : Cicero Qvinto. S. Rom den 1ste Harts. Hartiis; Anlium den 2. Juni: Antii Antlo a. Julias; Syrakus, Karlhago: Syracusis, Carthagine. Alexander den. store: de Alcsandro Magno. Himmel. snidivo; paa a. Gade: lu publlco. Vej (modsatmed. Svlg): vlareeta. Skov: silva rara; 6) om det. E. Forbrydelse: scelus anhelare. Luften, som udaandes. A,: os. foeliilum; 3) kort A.: spiritus angu- . Oveibev. Uning udgaaet. A.). momentum (Indvirkende, afgj. Abefagter; genus. I) hvor. det herer til et Verbnm . Ex. det sande fra det falske: verumaltilso. Tyve fra andre: fures); distingnere. M. Steder. Adsplitte at: disjicere; a. Fjenderne: hostes. Adv.: effuse, passim; fhgte adspredt. Sindet: animum. reflcere, relaiare (ved at forfriske det). Bort- . dragelse af Opm. Fritid: hoc atudio. L. Afaasrge at: interrogare; rogare (. I) om Bortfjernelse fra. Stedet, som noget er I el. Adv., Super!): Genitiv. E. 3) om hvad der tilhorer. Verden er skabt af Gud: mundue. Aarsag: Ablativ (oftest knyttet. Particip.) f. E. Ting efter en Egen- . Genitiv el. Ting, hvori en Egenskab. Ablativ, f. E. Jeg vil. Verber, som betegne, at noget mod- . I Talen. abseissio; uden A, (om Sted og Tid). Aftrak: lide A. Sprog: tom. Stemme. wlragium ferre (ved Afstemning). Knlentlam dlcere, ferre; a. Udbytte og lgd.: reddere. Vidnesbyrd: testimonium edere. Punkt; res in discri- . Forsam- . ling: con ven tam agere; c) a. Udgifter. ved noget: auo anmptu allquld facere. K, alne Ejendele, aln Ret: de bon. Livet: vits); sibi denegare (f. I. Livets Nedvendlgheder: vel necessaris. Ting for at: mulla, ut). Ex.: dette Ord afledes af: hoc. Tak: gratlas agere; a. Ed paa noget: jnre jurando all'. Tiflrmare; lade . Ed: jus. jurandum el. E. magno redltu, fructucso munere gau- . Id. locum allculns; lade . Vagten : militeg de sta- . Tiden: tempus. opportunum capere. Si. In arena), adumbrare (et Omr. Ms. A. Afrjate al: esculere . Sted: secessus, secre- . A. J ilnaade. missio ignominjosa; tage A. Indbetaling: acceplum. Venskab med. amlcltia aticains). Udraabsord. apage (te); 2) hvor det f. Stemmen ved Afstem- . Imod: ab- . horrere a; discordare, dl. Bcrepsrecum. Imaginem. Plads til Lejr: castra metari; 2) a. Handel: vendere; som let lader sig a.. A) a. Krigstjeneste: atl- . Slavinden, som af- . Uld til de andre Slavinder. Samtaler: his invicem sermonibus. Lykke: varlo Harte; 2) Adv. Bihureb af Forsigtighed : tage 1 A. Agtpaaglvenhed . okservare, respicere; Ikkea. Agtelse, som. acres: colere, observare; . Folks Om- . damme), lionor; aaadan A. Ikke: neullquam. minlme, du. IIo modo; a. Kunster: omne ar- . Vel: in com- . mune eonaulere. Indtil et. vist Tidspunkt); for a.: in omne tem- . Begreb: notlo generalle; 2) som. Almindelig . Kamp. T'>. 3) som forekommer. Adv.; i Almindelighed = alm. I. ikkse: slips; bede om A. Jui. tentia eat; Spag og A.: joca ae serla. Sprog: severum. dicrndl genus: b) - - i: , skeer raed A.. Ikke er Speg: aei i.- trislis (is. Sva- . ler: Intet serla; c) som udgaaer i. Siorai. violenta leinpestas; et a. Kulde: acei. bum fngua o s. Blom- . ster, Krandse paa noget: florlbus, eo- . Gang: iterum; hver anden. Dag: alter- . nis dlebus; selva.: oum uno, altero. Opregning af flere Led). Pronomen. en i.: alias (af flere); den a.: alter. Talen er om to. udtrs. De andre: ceteri. Art), reliqai (om Resten). Gang; alias, all o tem- . Cicero: alter Cicero; hvor. N. Sygdom: mornum); 3) a. In tabulas) relatum; udtrs. Formuen mindre. end den er: censum extenuare; 3) a. Verbet. Aukersmed: faber. Sergedragt. vestem mulare ; 4) a, en Sag mod . Penge i noget; occupar. Blodbad: edere stregen). Giirstebud og Igd : psiare. Instruere; a. Maden: meu- . Forfatning: clvitaa. Underarm: ; lacertus . Arm- . bul: ala, axilla. Armbrud. bochium fractum. Ikke kan og vil mod- . Arven: bere* secundus. Gods. hereditaa caduca. Gange: duodevlcies. Katalog. tabula (proscriptionis, auctionaria). Bern: liberos procreare. II) Ada.; bruges saa- . Prasp.: a) bag efter: post; b) bag i. E. baje b. o.: reclinare ; e) bag op; sparke. Bag- . ben, Baghjul; b)posticus, f. E. Bag- . bygning, Bagder (ogsaa pseudo- . B.). Bagtrappe. rfaversus, f. E. Bagside: pareaversa. Bjerg, Tr. Bred: panem). Sand anvendt. som B.). Iniplas voces mit- . Vej over en Klippe: munlre rupem. Vej: via trita; b. Vej til Fred: fundamenta. Dydens, Lasternes B,. B. Folks Sind: aniinos hominum. I) om Stedforhold. Til- . stand: a) b. I Byen: nrbem), vivere (le. Konsuler. vi b., de b. Sider. utrinque; paab. Sider: utrobique (og- . Tilf. Dele: utrumvis; til b. Steder. Begive at: I) trom. Gang: is est. rerum ordo, sir res se habenl; uhe- .
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
January 2017
Categories |